Spørgsmål og svar

Her finder du svar på en række af de spørgsmål, vi typisk får om kystbeskyttelse generelt og projektet specifikt

 

 

Hvad er Nordkystens Fremtid?

Nordkystens Fremtid er et tværkommunalt kystbeskyttelsesprojekt for kyststrækningerne i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner. Projektet omfatter strandfodring med sand, grus og ral for at hindre yderligere erosion langs nordkysten.

Hvorfor samarbejder nordkystkommunerne om kystbeskyttelse?

Nordkysten har været hårdt ramt af de seneste års stormfloder og høje vandstand. Det skyldes dels, at der er kommet flere storme, men også at Nordkysten har et stort underskud af sand, grus og ral, som gør, at bølgerne rammer kystens skrænter med stor kraft – og med store ødelæggelser til følge.

Stormen ’Bodil’ i 2013 gjorde for alvor kystbeskyttelsens nødvendighed tydelig på Nordkysten. ’Bodil’ tog ’store bidder’ af Nordkysten, og i 2014 indgik de tre kommuner Halsnæs, Gribskov og Helsingør i det formelle samarbejde om et fælles kystbeskyttelsesprojekt, ’Nordkystens Fremtid’.

Der er siden udarbejdet et skitseprojekt, der konkluderer, at den bedste beskyttelse mod erosion på Nordkysten er en kombination af strandfodring med sand, grus og ral og skråningsbeskyttelser opbygget af sten. Nordkystens fremtid omfatter udelukkende den fælles strandfodring, mens opgradering af skråningsbeskyttelser er den enkelte grundejers ansvar.

Hvordan er fodringsstrækningerne udpeget?

Strandfodringen udføres på alle de strækninger, hvor der er bebyggelse ud til kysten, og hvor der er et kystbeskyttelsesbehov. Strandfodringen omfatter derfor stort set hele den bebyggede del af Nordkysten. Der er udpeget 8 længere fodringsstrækninger med en samlet længde på 35 km ud af 57 km. Der fodres ikke ud for længere sammenhængende naturstrækninger.

Strandfodringsmaterialet vil gradvist spredes langs hele Nordkysten og således også reducere kysttilbagerykningen langs naturstrækninger og øvrige ejendomme ud til kysten, hvor der ikke fodres direkte. 

Hvorfor kystsikres der ikke bare udelukkende med hård kystsikring?

Der er mange steder langs Nordkysten gennem årene bygget hård kystbeskyttelse i form af høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelser. Det er teknisk muligt at forstærke den eksisterende kystbeskyttelse ved at udbygge den hårde kystbeskyttelse for derved at opnå den ønskede beskyttelse af ejendomme og infrastruktur.

Det generelle billede er, at kysterosionen fortsætter ude i kystprofilet på trods af den hårde kystbeskyttelse, hvilket langsomt forværrer situationen, efterhånden som vanddybden øges. Herved bliver bølgerne, der kan nå stranden og kystbeskyttelseskonstruktionerne stadig større. Denne praksis vil medføre, at kysten i fremtiden bliver yderligere udsat for erosion, og forstejling af kystprofilet vil fortsætte, strandene vil forsvinde, og færdsel langs kysten vil blive umuliggjort. Derfor er det ikke tilrådeligt at fortsætte denne praksis. Det omfattende underskud af sand og ral på Nordkysten kræver strandfodring for at kunne skabe en langsigtet og tilstrækkelig beskyttelse af Nordkysten med en fastholdt kystlinje. 

Kan der kystsikres med stenrev i stedet?

Rådgiverne vurderer, at længere stenrev langs kysten eller ud for kysten, hverken er den bedste eller den billigste metode til at beskytte ejendommene langs Nordkysten. De har foreslået, at der anlægges mindre stenrev, flak, høfder eller bølgebrydere på lavt vand på udsatte strækninger, hvor sand og ral eroderer bort for hurtigt.

De anbefaler derimod en kombination af strandfodring i stor skala og forbedring af skråningsbeskyttelser som værende den mest effektive og billigste metode til erosionsbeskyttelse. Stenrev alene vil ikke kunne afhjælpe det overordnede problem på Nordkysten, nemlig at der mangler sand og ral på stranden. Der er derfor ingen vej uden om strandfodring, hvis stranden skal bevares, og de hårde anlæg og skråningerne bagved skal beskyttes mod storme og erosion.

Forsvinder sandet ikke ved den første storm?

Strandfodring øger højden af stranden foran kystlinjen. Når strandniveauet hæves vil bølgernes påvirkning af bagstranden og kystskrænten aftage, fordi bølgehøjden reduceres ind over strandplanet. Strandfodring vil således medføre mindre pres på den hårde kystbeskyttelse og skråningerne bagved, det vil sige at den akutte erosion under storm og højvande reduceres.

Herudover medfører strandfodring, at der kompenseres for manglende sandmængder i kystens sedimentbudget, hvilket medfører, at den kroniske erosion bremses. Ved storm vil noget af sandet flyttes ud på revlerne, men det vil stadig have en beskyttende effekt.

Er der taget højde for klimaforandringer i projektet?

I projektet indregnes effekten af de forventede klimabetingede globale havspejlsstigninger frem mod år 2070. Ved vedligeholdelsesfodringer vil kystprofilets højde gradvist hæves fremover i takt med de konstaterede havspejlsstigningerne. Vedligeholdelsesfodringerne påregnes at finde sted hvert 5. år. Derved kompenseres der for det naturlige tab af sand og ral langs kysten og for havspejlsstigninger de næste 50 år. 

Hvilke råstoffer skal der bruges?

Det er af rådgiverne vurderet at der skal strandfodres med en blanding af sand, grus og ral (småsten). Det er vurderet, at behovet for kystfodring er op mod 11 mio. m³ over en 50-årig periode – med en initialfodring på ca. 2,5 mio. m³, samt en efterfølgende supplerende fodring på ca. 0,8 mio. m³ hvert 5. år. For de områder, hvor der ansøges om indvindingstilladelse, vil der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport.

Hvor søges der efter råstoffer?

I den indledende efterforskning er der ud fra fodringsbehovet udpeget, indhentet tilladelse til og gennemført efterforskning af 3 udpegede områder i Kattegat. Resultaterne af denne efterforskning vil danne baggrund for den efterfølgende ansøgning om indvindingstilladelse i et eller flere områder. 

Vil råstofindvindingen ødelægge flora og fauna i indvindingsområderne?

Det er rådgivernes erfaring fra en lang række undersøgelser i forbindelse med råstofindvinding, at der naturligvis vil være en påvirkning på de organismer, der findes i selve indvindingsområdet – men med de tilladelser der typisk gives til slæbesugning i dag, vil de indvindingspåvirkede dele af områderne med tiden reetablere de samfund, som var der før.

Bundfauna er utrolig hurtige til at genindvandre efter f.eks. iltsvindshændelser hvor alt er slået ihjel (Mariager Fjord) – og det sker også i indvindingsområder – så længe man ikke laver store ar i havbunden i form af stiksugningshuller. For de områder hvor der ansøges om indvindingstilladelse vil der udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering samt forventeligt en Natura2000 konsekvensvurdering.

Vil projektet medføre øget tilsanding af havnene og kan sandet fra havnene bruges som en del af strandfodringen?

Strandfodringen vil kunne øge tilsandingen af havnene langs Nordkysten, herunder specielt Gilleleje Havn og Hornbæk Havn, der i forvejen har problemer med tilsanding af havnene. Derfor vil det indgå i detailprojekteringen, hvordan sandet fra havnene kan indgå som en del af fodringsmaterialet – både ved initialfodringen og de efterfølgende vedligeholdelsesfodringer.

Er projektet politisk besluttet, og er der givet kystbeskyttelsestilladelse?

Politikerne i de 3 byråd er enige om vigtigheden af en fælles kystbeskyttelse af nordkysten. De er således enige om at arbejde for projektets gennemførelse og bidrager således hvert år økonomisk til projekteringsfasen. Der er ikke givet kystbeskyttelsestilladelse til at gennemføre projektet, men det forventes, at denne politiske behandling kan gennemføres primo 2020.

Hvornår påbegyndes anlæggelse?

Anlægsstart forventes i slutningen af 2021.

Hvem skal betale for strandfodringen?

Der er endnu ikke fastlagt en betalings-/bidragsmodel i de 3 nordkystkommuner. Til udarbejdelse af bidragsfordelingsmodellen vil kommunerne tage udgangspunkt i Kystdirektoratets vejledning til bidragsfordeling.

Her fremgår det, at det udgangspunkt vil det være de grundejere, der har direkte nytte af strandfodringen, der skal betale – det vil sige ejerne af de grunde, der ligger ud for fodringsstrækningerne. Ejere af fast ejendom kan være privatpersoner eller offentlige myndigheder. Betalingsmodellen vil ligeledes tage juridisk afsæt i 4 notater udarbejdet i forbindelse med projektet.

Bliver der vedtaget en ens bidragsmodel for de 3 involverede kommuner?

Der er endnu ikke fastlagt en bidragsmodel, men der er ikke noget krav om at udarbejde en enslydende bidragsmodel for de 3 kommuner. 

Hvem beslutter betalingsmodellen?

Projektet har tilknyttet en følgegruppe der løbende orienteres og inddrages i forbindelse med udarbejdelse af bidragsmodellen men det er de enkelte byråd der i sidste ende vedtager bidragsmodellerne. 

Skal staten og kommunerne ikke betale noget?

Bidragsmodellen vil tage udgangspunkt i Kystdirektoratets vejledning til bidragsfordeling. Her fremgår det, at målgruppen for bidragsfordelingen er ejere af fast ejendom, der opnår beskyttelse eller anden fordel, uanset om det er privatpersoner eller offentlige myndigheder.

Hvordan påvirker projektet miljøet generelt?

I forbindelse med projektet bliver der udarbejdet 2 miljøvurderinger – 1 for selve anlægsprojektet og 1 for råstofindvindingen. Her vil det fremgå, hvordan projektet forventes at påvirke miljøet, hvilke afværgeforanstaltninger der eventuelt kræves samt om gennemførelse af projektet vil påvirke andre projektet eller omvendt.